fredag den 31. august 2012

NO BAKE SNICKERS BIDDER

Jeg er stor fan af ting der er overskuelige at lave - altså som ikke tager for lang tid, og som ikke giver den store opvask efterfølgende. Disse snickers bidder passer godt ind under det krav. De er virkelige hurtige at lave, dog skal massen stå i køleskabet i et par timer, men det tæller jo ikke som 'tid i køkkenet' ;) At det er en no bake bid, betyder også, at man jo faktisk kan spise den, så snart alle ingredienser er blandet i, hvis man nu slet ikke kan vente .. det kunne jeg ikke, måtte smage lidt af dejen inden jeg satte den på køl. Når massen har været på køl, er det en del nemmere at forme bidderne, som man vil. Der skal en masse lækre ting i de her snickers bidder, som selvfølgelig indeholder snickers og derudover peanut butter, havregryn, mel + alt det andet usunde - for ja, de her er ikke i den sunde ende, men det gør heller ikke noget, nogle gange skal man jo have lov at forkæle sig selv. Og de her vil jeg hjertens gerne forkæle mig selv med - det bliver ikke sidste kan de er lavet :)




Læs mere »

torsdag den 30. august 2012

GROV ÆGGESALAT MED AGURK OG CHILI

Hvis man synes den almindelige æggemad er ved at være lidt kedelig i det, kan man hurtigt pifte den op. Det tager ingen tid at lave en æggesalat - faktisk kan alle tingene gøres klar mens æggene koger. Denne æggesalat består af hvad jeg lige kunne finde i køleskabet: æg, lidt agurk, chili, hytteost, creme fraiche, en lille smule god mayo, lidt karry, salt og peber. Den blev spist i søndags, hvor jeg nød min sidste 'sommerferie-dag'. I mandags startede jeg nemlig på uni igen og det er faktisk lidt rart at komme igang - selvom jeg nok hurtigt kommer til at savne sommerferien en smule, heh. Heldigvis er der ikke fantastisk lang tid til næste ferie, som i kan tro jeg går og tæller ned til. Glæder mig simpelthen så meget til at komme ned og besøge Christine i Australien i midten af oktober!! :) :)

Læs mere »

onsdag den 29. august 2012

SOMMERSALAT MED GRILLEDE SQUASH, NEKTARINER OG PARMESAN

Jeg ved godt at sommeren er ved at synge på sidste vers, hvert fald i Aarhus. Synes det har regnet en masse de sidste par dage, nogle gange har solen fået lov at titte frem, men det har ikke været meget. Denne salat kan nu nok også godt spises i regnvejr - måske smager den lidt bedre hvis solen skinner, tror jeg :). Det er ved at være lidt tid siden jeg så denne salat på Roost, men da jeg så den, blev den gemt med det samme. Synes simpelthen den så så flot og indbydende ud - og var sikker på det var en salat lige for mig. Den friske salat blev spist til en tærte med asparges. Jeg er allergisk overfor nektariner og ville se om jeg også var allergisk overfor grillede nektariner - tænkte at de måske udskilte et eller andet, men jeg kan nu konkluderer, at jeg også er allergisk overfor de grillede, heh. Allerede 10-15 min efter jeg spiste min første bid af salaten begyndte min hals og øjne at klø og næsen løb. Næste gang jeg laver denne salat tror jeg det bliver med blommer, eller måske pærer - har i nogle ideér til hvad man kan erstatte nektarinen med :-)?

Læs mere »

tirsdag den 28. august 2012

MARENGSREDER MED HINDBÆRSKUM

Vi er vilde med desserter i min familie og hvis der pludselig er nogle der får lyst til at lave en, er der bestemt ikke nogen der klager. Denne gang var det faktisk min mor der fik ideén, da hun kiggede i mit madblad (SpisBedre). Der var hindbær, fra haven, i fryseren - derfor blev det til hindbær-skum, der kom i de små marengsreder. Min mor lavede marengs-blandingen og jeg formede rederne på et stykke bagepapir. Lige inden de blev serveret blev hindbærerne most en anelse og derefter vendt i flødeskum. På toppen blev der pyntet med alt godt fra haven; hindbær, blåbær og lavendler. Det er svært at få en fornemmelse af rederne på disse billeder, men de var faktisk ret store - jeg kunne ikke spise den hele, men så er det godt man har en far, som ikke synes, det skal gå til spilde ;)! Dette er en smadder nem dessert som er frisk i det uden at være for tung. Det er en god dessert til de varme sommeraftenener! :) Rederne kan sagtens laves et par timer i forvejen, da det ikke gør noget at de er kolde.

Læs mere »

mandag den 27. august 2012

PASTA MED CHORIZO, SQUASH OG TOMAT

I lørdags havde vi den skønneste dag med høj sol og blå himmel. Vi havde holdt øje med vejrudsigten og besluttet at lørdag skulle vi lege ordentlige turister. Vi startede tidligt ved Operahuset og Sydney Habour Bridge. Derefter tog vi færgen til Manly - som bare er et fantastisk sted, med en lækker lækker strand. Derudover ser man Sydney skyline, Operaen og Habour Bridge ude fra, så der blev klikket massere af billeder (har selvfølgelig lige sat lidt stemningsbilleder ind ;-)). Da vi kom hjem var det madtid, og som en nem ret blev det altså til denne her pastaret. Den tager maks 30 min. Af kød valgte jeg chorizo-pølse, en spansk pølse med masser af krydderri. Derudover blandede jeg squash, hakkede tomater og lidt sweet potato i som grøntsager. Det er muligt at tilsætte alle sine yndlings grøntsager, hvilket gør retten nem, da den kan varierer ift. hvad man har i køleskabet. Kan forestille mig det også er godt med kylling, peberfrugt og svampe.

Læs mere »

søndag den 26. august 2012

HYTTEOST PANDEKAGER MED SOLTØRREDE TOMATER OG BASILIKUM

Efter at jeg havde lavet ricotta bøfferne, kom min mor på den idé, at man da sikkert kunne lave noget lignende, bare med hytteost. Den tanke havde jeg slet ikke tænkt, men i går aftes blev der lavet hytteost pandekager i mit køkken. Vi kan også kalde det en hytteost bøf, for tror faktisk slet ikke at denne ville være dårlig i en burger! Hytteost blev blandet med det der lige var i lejligheden og det blev til hvidløg, æg, soltørrede tomater, lidt basilikum, mel, salt og peber. Næste gang jeg laver dem, vil jeg nok tilsætte lidt mere mel, for de flød lidt ud til at starte med. Man skal også passe på med ikke at tilsætte for mange soltørrede tomater, da smagen af dem godt kan blive for dominerende. Pandekagerne blev bagt i ovnen og jeg vendte dem først, da jeg var sikker på, at de var helt stivnet - så går de ikke i stykker. Man kan selvfølgelig tilsætte lige hvad man føler for til disse pandekager. Jeg synes de blev ret vellykkede hvis jeg selv skal sige det :) Min kæreste og jeg spiste pasta til, men ellers kan man også lave en lækker salat!

Læs mere »

lørdag den 25. august 2012

INDBAGT LAKS MED SPINAT

Der lå nogle små laksestykker i fryseren, som kaldte på at blive brugt. Hovedet blev sat i blød og det blev til denne ret - indbagt laks med spinat. Jeg kan rigtig godt lide indbagt laks, det er ikke noget jeg har fået mere end et par gange, men det er en ret jeg synes er god! De gange jeg har fået indbagt laks, har det været lavet med butterdej - her har jeg prøvet at lave mine med filodej. Jeg faldt over en opskrift i en af Jamie's kogebøger, hvor han havde brugt filodej, som tærtebund hvor han havde lagt 5 stk oven på hinanden. Jeg kopierede ideén til min indbagte laks, da filodej ikke er ligeså fedt som butterdej. Filodejen er det samme, som jeg bruger, når jeg laver forårsruller - den bliver lækker crispy! Imellen filodej stykkerne smurte jeg med en anelse smeltet smør og oven på kom laksen og tilslut lidt spinat. Det er en nem hverdagsret, som rimelig meget passer sig selv i ovnen :)

Læs mere »

fredag den 24. august 2012

BURGER MED RICOTTABØF

Burgere- Hvem kan ikke lide det?! Kan faktisk ikke huske, at jeg har mødt nogen, som ikke kan lide burgere - og det er der nok en god grund til. Hver gang jeg får burgere smager de meget bedre end jeg husker det, og efter første bid kommer der altid et "Mmmmmh" ud af min mund :) Denne burger er ikke med en almindelig bøf, men i stedet med en bøf lavet på ricotta, æg, mel, persille, purløg og hvidløg. Ricottabøffen stammer fra det nyeste Spis Bedre blad, her har jeg bare tilsat lidt ekstra ingredienser, og så er de bagt i ovnen og ikke på panden. Bøffen var smadder god i en burger, og som min kæreste sagde, lægger man faktisk ikke mærke til, at der ikke er kød i. Bøffen kan selvfølgelig også spises med kartofler eller andet tilbehør til. Burgerbollerne er dem jeg altid plejer at lave, men da jeg ikke havde gær, kom jeg 2 dl rugmels surdej i i stedet - det blev bestemt heller ikke værst. Ricotta bøfferne blev som skrevet bagt i ovnen og på den måde undgår man også ekstra opvask + ekstra oprydning omkring komfur - win win ;)!

Læs mere »

torsdag den 23. august 2012

TYNDE DESSERT PANDEKAGER

Endnu en opskrift fra da jeg var i sommerhus med pigerne - og den sidste ;) Disse pandekager blev spist til dessert fredag aften med lækker is og friske jordbær! Grunden til at der er marmelade og sukker med på billederne er fordi jeg troede det var det vi skulle spise til, men da vi fandt is i fryseren var det et mere oplagt valg :) Pandekagerne blev lavet sammen med min veninde Julle og de blev lavet lidt på slump, hvor vi stoppede da vi synes den rette konsistens var nået. Opskriften kan i finde nedenunder. Pandekagerne er ret 'neutrale' i det, så vi brugte dem også til aftensmad, hvor vi fik madpandekager med fyld. Pandekager er en nem og hurtig dessert der ikke kræver de vilde ingredienser. Jeg synes det er en smadder lækker dessert (eller eftermiddagssnack) til om sommeren med is og lækkert frugt eller sukker og marmelade!

Læs mere »

onsdag den 22. august 2012

FROKOST PÅ AROS

I dag har min mor og jeg været inde på Aros og få frokost! Vi sad helt oppe lige under regnbuen og fik vildt lækker mad. Selvom vi begge har set regnbuen før, startede vi med at gå derop. Der er sådan en flot udsigt udover Aarhus by og så er det bare så underligt med alle farverne. Min mor havde to billetter til en frokost tallerken som skulle bruges inden i morgen, så da jeg havde fået fri fra arbejde i dag, passede det med at vi kunne tage derind. Maden var virkelig lækker og jeg synes derfor at jeg blev nød til at dele nogle billeder med jer! Vi synes begge at frokost tallerknen var lige tilpas, man følte sig på ingen måde proppet bagefter, men heller ikke sulten. Til tallerknen fik min mor et glas rødvin og jeg fik et glas hvidvin. Personalet var så venlige og det var en ren fornøjelse at sidde og nyde så lækker mad med udsigt udover Aarhus. Har i været oppe og se Regnbuen? eller har i fået nået lækkert mad i restauranten der kan anbefales? Jeg kan hvert fald varmt anbefale denne frokost tallerken (som varierer efter sæsonen) og kunne sagtens finde på, at tage derind igen for at spise frokost :)

Læs mere »

PØLSEHORN MED SQUASH OG GULEROD

Til madpakken, gåture og frokoster er det altid lækkert med en ekstra lille snack. Mit bud på en god lille snack til diverse lejligheder er de her pølsehorn med et twist af squash og gulerod. Det kan godt være det lyder mærkelig i nogens øre, men det er faktisk slet ikke dårligt. Smagen er slet ikke kraftig af gulerod eller squash, det giver bare lidt ekstra fylde (hvis man vil kan man godt tilsætte mere). Derudover blev dejen bikset sammen af mælk, tørgær, creme fraiche, rugmel, fuldkornshvedemel, salt og hvedemel. Denne her portion er ret stor og kan sagtens halveres.
Jeg har heldigvis en masse i fryseren som jeg gerne snupper med på madpakke, stranden, eller lige spiser efter en bytur ;-) I dag er der fridag fra skolen, og der er faktisk kun halvanden uge til spring-break - det bliver så skønt at komme lidt væk fra skolearbejdet og i stedet se lidt mere af Australien :)

Læs mere »

tirsdag den 21. august 2012

HVEDEKERNESALAT MED GRILLEDE SQUASH, PESTO OG KYLLING

Denne salat er helt klart blevet en af mine favoritter lige for tiden. 1. den er vildt nem at lave, 2. den kan varieres med lige hvad man har lyst til eller har i køleskabet og 3. den smager SÅ godt!! Hvedekernerne kan sagtens erstattes af byg kerner og så er det bare om at komme det fyld i, man har lyst til. Her blev det til grillede squash og kylling. Derudover blev hele salaten blandet sammen med en pesto af basilikum og persille. Salaten tager kun den tid at lave, som det tager at lave hvedekernerne = ca. 35 minutter. Imens kernerne laves kan pestoen laves, squash kan blive grillet og derefter kyllingen på samme pande som squash. Jeg er sikker på salaten også ville være god med en pesto på soltørrede tomater. På toppen af salaten blev der revet lidt parmesan ost. Salaten kan sagtens laves som tilbehør, med flere grillede grøntsager, og kødet ved siden af i stedet. I går lavede jeg salaten til madklub med grillede squash, aubergine og langtidsbagte tomater. Den var også smadder god - og nem at lave, da den sagtens kan serveres kold efter min mening.

Læs mere »

mandag den 20. august 2012

SØDE INGEFÆRKIKS

Jeg elsker ingefær - i the, juice, i dressing - og nu også i kager! Hver gang jeg falder over en opskrift med ingefær, bliver den skrevet om bag øret. Inspirationen til disse søde kiks kommer fra Mad! og nedenfor kan i se min opskrift. Jeg brugte frisk ingefær hvor der i den oprindelige opskrift skulle stødt ingefær - ved faktisk ikke lige hvad der egner sig bedst til bagværk, men mine blev hvert fald gode. De har en dejlig smag af ingefær, uden at jeg synes det bliver for meget! Duften der kommer mens kagerne er i ovnen er skøn og fuld af ingefær. For at gøre det lidt sjovere brugte jeg et gammelt syltetøjsglas og lavede kiksene runde, derefter lavede jeg prikker i dem med en gaffel. Lavendel, som jeg har pyntet kiksene med, er et ny ankommet medlem til altanen. Planten er købt ovre på torvet, da jeg synes den er rigtig fin at pynte desserter med. De søde kiks er dejlige som en lille snack, hvis man lige trænger til lidt, og er sikker på, de også vil egne sig godt til en god kop the - måske også med lidt ingefær i ;)!

Læs mere »

søndag den 19. august 2012

SCONES PÅ TRE FORSKELLIGE MÅDER

Disse scones blev lavet da jeg i sidste weekend var i sommerhus med nogle skønne piger! Fredag var vejret lidt overskyet og vi brugte formiddagen indenfor. Tiden blev brugt i sofaen med mit Mad! blad, hvor jeg faldt over opskriften på disse scones. De andre piger var hurtige til at svare "Ja", da jeg spurgte om det var OK hvis jeg lavede dem. Da vi var i sommerhus, var det ikke alle ingredienserne der lige var tilstede- så opskriften her er den jeg lavede. Fredag blev det til scones med og uden gojibær - egentlig ikke nogle bær jeg er specielt vilde med, men i de her scones kunne jeg sagtens spise dem! Om eftermiddagen var vejret klaret op og vi kunne sidde ude på terrasen og nyde scones'ne i solen - så hyggeligt! Lørdag ville min veninde, Simone, meget gerne prøve at lave scones'ne, men denne gang bare med chokolade! Er du vimmer de blev gode og så er de bare så nemme at lave! Der er ikke grænser for hvad man kan komme i og så kan man jo lidt selv bestemme om de skal være til den sunde eller usunde side ;)! Jeg håber i får en dejlig dag i det skønne vejr, jeg skal på arbejde - så kommer ikke til at kunne nyde det helt ligeså meget som jer :)

Læs mere »

lørdag den 18. august 2012

LÆKKER LAKRIDSIS

Mmhh lakridsis - det er altså bare en af de bedste is for mit vedkommende! Jeg eksperimenterede lidt med opskriften på den vaniljeis jeg havde lavet, og tilsatte lidt mere mælk og lidt mindre fløde. Jeg synes denne is blev super god og det er helt sikkert en is der skal laves flere gange - så sommeren må gerne blive her lidt endnu :)! Smagen af lakrids er lige tilpas efter min mening, men man kan jo nemt tilføje lidt mere eller mindre hvis man synes det. Man kan også altid drysse lidt ekstra på toppen. Hvis man er vild med lakrids, synes jeg helt klar man skal give denne is et forsøg. I dag skal jeg ud til mine forældre og have reste-mad. Min lillebror holdte nemlig 18-års fødselsdag for familie og venner i går. Maden fik vi fra Mifisto og den var bare vildt lækker - så det har jeg slet ikke noget imod at få igen i dag :) Jeg håber at vejret bliver godt, så er der hvert fald ingen undskyldning for ikke at tage en lille kugle lakridsis.

Læs mere »

fredag den 17. august 2012

FEDTFATTIG CREMET PASTA MED SPINAT

Det her er en af de pastaretter der tager 15 min. at lave, men stadig smager forrygende. Vi skulle til Stand-up på universitet i går og det skulle derfor være et hurtigt måltid. Det cremede i pastaretten stammer fra creme fraiche light, så det er ovenikøbet også en fedtfattig en af slagsen ;-) Derudover er der i saucen hakket løg og spinat, en lille smule vand, kyllingebouillon, lidt parmesan samt salt og peber. Det er super smart at tilsætte sådan en bouillon terning, det giver nemlig en masse smag, ellers bliver creme fraiche nogen gange lidt kedeligt selv. Derudover kan man selvfølgelig tilsætte hvad man vil, af kød kunne det være lækkert med kylling eller måske lidt stegt chorizo. Det skal jeg hvert fald prøve næste gang. Nå men på universitet var der i går aftes "UNSW comedy gala", hvor der var 5-6 forskellige komiker, og det var bare så sjovt. Var lidt i tvivl om om man overhovedet ville kunne forstå deres jokes, men det var heldigvis intet problem ;-) Weekenden kommer til at stå på en masse skole og forhåbentlig en klippegåtur fra Coogee til Bondi, hvis vejret er godt. Ha en dejlig weekend, når i når dertil!
Læs mere »

torsdag den 16. august 2012

MOUSSAKA

Det er ikke første gang jeg prøver at lave moussaka. Christine og jeg har prøvet at lave det før, men der gik det simpelthen galt. Første gangs resultatet blev en flydende masse med aubergine i. Smagen var der, men vi var godt klar over, at det ikke var sådan musaka skulle se ud. I mandags da jeg lavede denne her gik det meget bedre! :) Jeg tror det vigtige ved musaka er, at 'kødsovsen' er relativt tør i det, sådan at den færdige musaka ikke bliver for flydende. I en musaka skal der jo normalt hakket lammekød, men da jeg havde noget hakket oksekød i fryseren, som skulle bruges - var det lidt nemmere bare at tage det op. Jeg ved faktisk ikke hvor meget det gør ved smagen, at bruge hakket oksekød, men lidt må det da gøre. Denne var bestemt ikke dårlig og tror at hakket oksekød er lidt mere SU-venligt :) Auberginerne blev grillet på min grillpande indtil de var bløde og disse blev lagt i lag sammen med en kødsovs og mornay sauce. På toppen ville jeg egentlig havde drysset med feta, men når det ikke står på indkøbssedlen og i stedet er noget man skal huske i hovedet, kan det hurtigt blive glemt. Derfor blev det til revet parmesan på toppen i stedet!

Læs mere »

onsdag den 15. august 2012

BANANKAGE MED CHOKO STYKKER

Den anden dag fik jeg sådan lyst til banankage! Det kunne ikke gå for langsomt med at komme igang og jeg måtte desværre ud at købe lidt ind inden. Jeg manglede bananer, som jo er rimelig essentiel, når man skal bage banankage. Min frugtskål havde ingen overmodne bananer i sig, selvom det tit er disse der fører til en banankage. Hvis jeres frugtskål har et par overmodne bananer, synes jeg bare i skal komme igang med at bage denne kage ;) Jeg endte med at lave den næsten fedt-fri, da bananer har en rigtig god konsistens og man derfor ikke behøver særlig meget smør. Jeg synes på ingen måde man kunne smage, at der ikke var særlig meget smør i og det tror jeg skyldes bananerne. Der var derimod dejlig smag af banan og chokolade, som jeg havde valgt at komme i, i små stykker. Derudover kom der også chokolade på toppen og derefter blev der pyntet med ristede hasselnødder. Alt i alt en lækker kage, der går rigtig godt til en god kop kaffe eller the :)

Læs mere »

tirsdag den 14. august 2012

CREMET RODFRUGTSALAT

Som skrevet i indlægget i går var jeg i sommerhus med nogle tøser over weekenden. Her havde jeg selvfølgelig medbragt nogle madblade, som jeg næsten ikke kunne vente med at kigge i. Jeg havde taget to med, og besluttede hjemmefra, at jeg måtte kigge i det ene fredag og i det andet lørdag - det var faktisk ret svært ikke bare at læse begge blade på vejen derned i bilen! Men jeg holdte min egen aftale, hehe. De to blade jeg havde købt med var Mad! og Spis Bedre, to blade jeg har abonneret på, men abonnementerne er desværre udløbet. Der var lækre opskrifter i begge madblade, og inspirationen til denne opskrift kommer fra Spis Bedre. Rodfrugterne der skal i salaten, kan man selv vælge og jeg valgte kartofler, gulerødder og pastinak. Salaten er egentlig super simpel, da rodfrugterne bare skal koges og derefter vendes i en dressing af creme fraiche, græsk yoghurt, hvidløg og krydderurter. Krydderurterne kom fra altankassen og blev persille og purløg, som der også blev pyntet med på toppen.

Læs mere »

mandag den 13. august 2012

SPICY KYLLINGEBOLLER PÅ SPYD

I går kom jeg hjem efter en super hyggelig tur i sommerhus ved Vesterhavet. Vi var 4 veninder der tog afsted sammen og nederst i dette indlæg kan i se lidt stemningsbilleder derfra. For lidt tid siden, var der en sød læser, der skrev en opskrift på kyllingefrikadeller på vores facebook side. Jeg har aldrig før lavet kyllingefrikadeller, og da hun skrev det, tænkte jeg, at det måtte være ved at være på tide! I søndags var der et godt tilbud på hakket kyllingekød i netto og så var der ligepludselig ingen undskyldning for ikke at prøve! Det blev egentlig mere til en slags kyllingeboller, som blev lavet på spyd i ovnen. Efter at havde snakket med min veninde om, hvad man kunne komme i dem, blev det til oliven, soltørrede tomater, chili, hvidløg, persille og basilikum. Alle ingredienserne gjorde at de blev rigtig gode. For en uges tid siden modtog jeg en pakke fra gaea, med nogle lækre sager og der var bl.a. oliven iblandt - derfor passede det perfekt at prøve dem her. Olivene var meget smagfulde og ville også nemt kunne bruges i en salat! De soltørrede tomater blev importeret med hjem fra vores ferie i Firenze og bliver nydt i høj stil hver gang de bliver brugt :) Disse kyllingeboller holdte til to aftener ved os. Dagen efter kom de i en tortilla, hvor de de også var super lækre!
Her til morgen skal jeg ned og spise morgenmad men mine søde veninder - perfekt start på dagen!

Læs mere »

søndag den 12. august 2012

CALZONE MED HOT SPANSK PØLSE OG SOLTØRREDE TOMATER

I et supermarked hernede stødte jeg den anden dag ind i delikatessen med en masse lækkert pålæg. Her var det en spansk hot salami, der sprang i øjnene, som jeg ville prøve at bruge som "pepperoni" i en calzone. Sammen med den spicy pølse blev der puttet soltørrede tomater, rødpeber, champignon, chili og revet ost i. En meget lækker smagskombination - specielt med de soltørrede tomater, det har jeg aldrig prøvet før, og det er heller ikke sidste gang ;). Konsistensen på dejen blev som planlagt, sprød skorpe og svampet dej. Den blev lavet af rugmel, hvedemel, tørgær, lidt olie, salt og vand og derefter stilt til hævning i et godt stykke tid. Den spicy pølse er super lækker og jeg har allerede planlagt et par pastaretter og måske en pizza mere. Weekenden hernede er gået med en masse skole. Vejret har været dårligt, rigtig efterårsvejr som man kender det hjemme i Danmark og derfor en god idé at få lavet sine skoleopgaver så de ikke hænger over hovedet når solen pludselig skinner. Det skulle den forhåbentlig komme til i næste uge, men taget i betragtning at her er vinter, er vejret faktisk helt okay :)

Læs mere »

lørdag den 11. august 2012

BANAN/PEANUTBUTTER SNACK OVERTRUKKET MED CHOKOLADE

Lyder det ikke bare lækkert? 3 skønne ingredienser kombineret - så er man sikker på man ikke går galt i byen. Jeg har fri hver mandag, og faktisk skal den helst bruges på skole, men engang i mellem sniger dig sig lige et par overspringshandlinger ind. Og når man så har handlet ind til sådan en lækker snack kan det næsten ikke gå hurtigt nok med at komme igang :)! Det hele er meget nemt, men tager lidt tid da de små snack skal trække et stykke tid i fryseren løbende. Men faktisk ideelt hvis man sidder med skolearbejde, for så laver man bare det imens. Bananerne skæres i skiver og i mellem to puttes en klat peanutbutter - jeg valgte en chrunchy slags, da jeg synes det er det lækreste. Herefter skal de stå i fryseren en times tid og så overtrækkes med chokolade. Efter de er overtrukket skal de i fryseren igen i 2-3 timer til de rigtig har sat sig. Det afhænger selvfølgelig af hvor kold man ønsker bananen skal være. Jeg opbevarede dem i fryseren, men hvis man ønsker dem blødere kan de også sagtens ligge i køleskabet :)

Læs mere »

fredag den 10. august 2012

BAGTE KARTOFFEL PANDEKAGER



Min første plan med de her kartoffelpandekager var faktisk at de skulle steges på panden. Men da jeg forsøgte var det som om at både panden og dejen på panden arbejdede imod mig (øv!). Jeg fandt en anden løsning, lidt a la de her rødbede kager, hvor dejen i stedet blev bagt i ovnen. Pandekagerne består af kartofler, rødpeber, persille, chili, løg, lidt fuldkornshvedemel, parmesanost og æg. Kagerne har en lækker smag og vil fungere rigtig godt som tilbehør. Denne her portion er ret stor og af ca. en tredjedel fik jeg 4 pandekager (afhænger selvfølgelig af størrelsen). Resten af massen kom jeg i fryseren (altså inden den kom i ovnen). Konsistensen var rigtig fin og det var ikke noget smat-værk, pandekagerne gik nemt af bagepladen da de var bagt færdige og havde en sprød skorpe. Hvis i har nogle gode fif til hvordan det virker bedre på panden så kom endelig med dem!!??
Har på fornemmelsen at min dej var for smattet, havde dog slet ikke tålmodighed til at prøve igen og igen med lidt mere mel ;)

Læs mere »

torsdag den 9. august 2012

OVNBAGT PASTA MED KANTARELLER

Opskriften her var faktisk en min lillebror synes jeg skulle prøve. Inspirationen med at bage pastaen i ovnen stammer fra Jamie Oliver - resten der kom i, var hvad der lige var i køkkenet. Kantarellerne, som jeg vil sige er hovedingrediensen i denne ret, stammer fra Læsø ligesom krabbekløerne. På Læsø vokser kantarellerne vildt og hvis man er heldig at vide hvor de er at finde, kan man komme hjem med en hel del. Disse var nogle jeg fik fra mine chefer, de har sommerhus deroppe og ved lige hvor man skal lede :) Kantarellerne blev stegt på panden i smør med hvidløg. Inden pastaen kom i ovnen, blev den kogt og derefter vendte jeg soltørrede tomater, basilikum, stegte kantareller og æg i. På toppen kom der en masse revet parmesan, som bliver helt sprødt når retten bliver bagt i ovnen, mums! Det var egentlig meningen at jeg ville have hældt fløde ved pastaen inden den kom i ovnen, men jeg glemte simpelthen at købe det og i stedet blev det til æg - som jeg iøvrigt sagtens kan anbefale! I eftermiddag står den på sommerhus med de dejligste veninder indtil søndag, så de næste par dage er det Christine i kommer til at høre fra ;)

Læs mere »

onsdag den 8. august 2012

MEGET GOD VANILJEIS

Som skrevet før, hører der (næsten) altid en hjemmelavet dessert til, når mine forældre kommer ind i lejligheden og spiser. Sidst de var herinde blev denne vaniljeis desserten. For ca. 1 måned siden købte min mor og jeg en ismaskine i fakta for den nette sum af 150 kr. Jeg ved godt at prisen siger noget om kvaliteten, men vi besluttede os alligevel for at købe maskinen, for at se hvor meget vi ville få den brugt ift. om der i fremtiden måske skulle investeres i noget bedre. Indtil videre har den virket helt fint og vi har begge fået lavet nogle gode is i den! Det eneste problem med den, er at den minimum skal stå i fryseren i 12 timer, og i dette tilfælde fandt jeg først ud af på dagen at jeg ville lave is. Derfor stod den der ikke helt 12 timer og jeg valgte også af den grund ikke at varme massen op, så ville den aldrig være blevet til is. Jeg kom lidt hakket chokolade i isen, men den kan sagtens spises uden. Tror det er en af de bedste vaniljeis jeg har smagt, den var bare lækker og smagte vildt godt! Heldigvis var resten af familien også enige, specielt min lillebror var vild med den :) Nederst i indlægget er der et par billeder af en is jeg skulle lave for Jakobsens, der kom m&m's i og så var sukker erstattet med honning. Honningen gav den en spændende smag, som jeg ikke helt kunne finde ud af om jeg kunne lide. Hvis man er til honning, kunne det være man skulle prøve at erstatte sukker med honning ;)!

Læs mere »

tirsdag den 7. august 2012

DETOX JUICE

Denne juice fik jeg til morgenmad i weekenden. Jeg har ikke spist sådan fantastisk sundt her over sommerferien og tænkte at min krop godt kunne trænge til lidt sundt medicin. Den var fin at tage som morgenmad, men næste gang jeg laver den, kan det godt være det bliver som frokost i stedet. Spinat-smagen er måske ikke lige det man har lyst til at starte dagen med! :) Juicen var super nem at lave og består primært at friske spinatblade. Derudover kom jeg også ingefær i - jeg elsker den skarpe lidt stærke smag ingefær giver (man kan selvfølgelig helt undlade ingefær, hvis man ikke er vild med det). For at gøre juicen en anelse sød, kom jeg også lidt honning i. Jeg smagte den til med citronsaft og det blev ca. til saft fra 2 både. Juicen blev lavet på min stavblender og det gik lynende stærkt! Find et glas og kom en masse isterninger i og hæld derefter juicen over.

Læs mere »

søndag den 5. august 2012

BAGTE TUNFRIKADELLER

En anden form for frikadeller er de her lækre bagte tunboller. De er nemme og man kan tilsætte alle sine yndlings ingredienser! Jeg har tilsat rødpeber, persille, hakket spinat, chili og ellers tun, æg, citronsaft og fuldkornshvedemel. Der blev lavet en kæmpe portion, hvor bollerne blev frosset ned i små portionsposer, som bare er mega nemme at tage op og varme i ovnen eller mikro'en. Jeg valgte at bage tunbollerne for at spare lidt på fedtet ift. når de steges - sikkert ikke den store forskel, men synes også det sviner mindre :) De blev formet i hånden og lagt i en bageplade hvorefter de blev bagt i ovnen. Tunbollerne blev serveret oven på lidt fuldkorns spaghetti hvor der til sidst blev drysset med parmesan og persille. En utrolig nem og meget smagfuld ret, som virkelig kan varieres med forskellige ingredienser. Næste gang skal der prøves med soltørrede tomater eller måske feta. I lørdags var vi en stor dansker flok på vinsmagning i Hunter Valley. En fantastisk smuk oplevelse, som i nederst i indlægget finder lidt stemningsbilleder fra!


Læs mere »

KRABBEKLØR MED HJEMMELAVET MAYO

Disse krabbe Klør har lidt af en historie bag sig. Mine chefer ude fra restaurent skovmøllen, har et meget hyggeligt sommerhus oppe på læsø. Her i sommeren har de haft lidt tid til at nyde et par fridage deroppe. Da Lars (min ene chef) kom hjem og fortalte om nogle lækre krabbeklør de havde fået, sagde jeg at jeg rigtig godt kunne tænke mig at lave sådan nogle. Det passede med at de skulle tilbage til sommerhuset på læsø og han fik bestilt krabbeklør til mig ved fiskeren Tom (tror jeg nok han hed). Store flotte krabbeklør friskfanget på læsø - så kan det ikke blive bedre ;) jeg inviterede mine forældre og lillebror på middag, som glædede sig meget til at smage krabbekløerne. De blev SÅ gode og der blev også serveret 3 forskellige hjemmelavede mayoer (en neutral, en hvidløg og en basilikums) og super lækkert brød fra Schweizer Bageriet. Mayoen med hvidløg kom til at smage ligesom aioli, hvilket jeg bare elsker! Opskriften er fra min chef, som fortalte hvordan jeg skulle lave dem- både mayoer og krabbeklør. Det er bestemt ikke sidste gang jeg laver krabbeklør og heldigvis fik jeg sådan et stor portion, at der kunne komme lidt i fryseren :)

Læs mere »

lørdag den 4. august 2012

SOLBÆR ROULADE

Forleden da jeg var hjemme ved mine forældre, fik jeg igen lyst til at lave noget med bærrene i deres have. Denne gang blev der kun brugt en slags bær - nemlig solbær. Solbærrene blev lavet til en marmelade, som jeg smurte i en roulade (hih, det rimer). Jeg har aldrig lavet roulade før, men efter min mor for en del tid siden serverede en hindbær roulade - som smagte vildt godt, har jeg ville prøve at lave en. Det bedste tip er nok at lave marmeladen som det første og lade denne sætte sig. Derefter laves roulade dejen og når den er bagt, skal marmeladen hurtigt på dejen (mens den stadig er varm) - så undgår man at rouladen går i stykker. Rouladen kan nemt gøres nemmere hvis man køber en god marmelade og smører denne i. Jeg kan se rundt på forskellige blog's er der er blevet lavet marmelade. Og hvis man allerede har en lækker marmelade, tager det vitterlig ingen tid at lave sådan en lækker sag her :)

Læs mere »

fredag den 3. august 2012

LÆKKER KARTOFFELSALAT MED ÆG OG TOMAT

Denne salat er, for mit vedkommende, en salat som man aldrig kan gå galt i byen med. Den er simpelthen så lækker og jeg elsker måden som æggene gør den lidt cremet på. Vi fik den til min lillebrors 18 år's fødselsdag i mandags, hvor den blev serveret til et lækkert stykke rosa culotte steg! Opskriften stammer fra Webers nye grill kogebog. Det er en salat jeg selv sagtens ville kunne spise for sig selv til aftensmad, men ellers kan man også sagtens lave kylling eller andet kød til. I salaten er der, sammen med æg og kartofler, også oliven, tomater, pinjekerner og en dressing med olivenolie, citron, salt og peber - på toppen blev der drysset med frisk basilikum. Jeg har helt glemt at fortælle jer, at jeg har bestilt billet ned til Christine. Er afsted fra d. 12 - 30 oktober og jeg glæder mig bare vanvittig meget!!

Læs mere »

torsdag den 2. august 2012

GRÆSKARSUPPE MED SPINAT/RICOTTA TORTELLINI

Efter sidste forsøg med græskar pizza synes jeg at det måtte prøves endnu en gang. En rigtig vinter-ret. Det er egentlig meget varmt hernede om dagen, hvis solen står på. Men så snart solen forsvinder bliver der hamrende koldt, og at husene ikke er isoleret hjælper ikke ligefrem på varmen. Derfor var suppe en ægte vinder til en kold aften under tæppet på sofaen. Det værste er at når der er så koldt går der ikke længe før ens brandvarme suppe bare er lunken - lidt øv ;-)! I suppen er der udover græskar lige 2 stks kartofler og kyllingebouillon. Suppen skal blendes og herefter koges op igen. Mens den koges op tilsættes spinat/ricotta tortellinierne (eller hvad man nu ønsker af fyld) til suppen og så koges de færdige samtidig med suppen - virkelig smart. Jeg elsker fyldte pastaer og har aldrig før prøvet det i suppe, men det er virkelig lækkert og det giver lidt ekstra krydder. Brødet er ikke det store, lidt færdig-købt i supermarkedet med lidt hvidløg og basilikum. Tiden flyver afsted hernede, 1 måned er der allerede gået og jeg har ingengang nået at være rigtig turist endnu. Skolen er godt i gang og i weekenden blev jeg Open Water Dive certificeret - jaaaa :) En syg oplevelse og meget grænseoverskridende, men i sidste ende fuldstændig fantastisk. Vi har allerede planer om Great Barrier Reef i vores springbreak!! I weekenden står den på en dagstur til Hunter valley med vinsmagning og besøg på vinmark.
Læs mere »

onsdag den 1. august 2012

FOOD FESTIVAL I ÅRHUS

(Billeder lånt på: http://foodfestival.dk/)
HAR I HØRT OM FOOD FESTIVAL?!
Hvis ikke, synes jeg det er på tide :). Det er et arrangement der finder sted på Tangkroen i Aarhus d. 7-9 september 2012, og som selvfølgelig handler om mad. 
Læs mere »

TWIN FOOD I JULI

Pizza med ricotta og græskar - Tomattærte med kartofler  - Hyldeblomstsorbet - Anne's Brownie - Rødgrød med fløde
Fjordrejer med mango/avocado - Grove rundstykker - Coleslaw tzatziki - Macarons - Pesto/Parmesan snegle
Sund snack med lakrids - Spejlæg sandwich - Oreo bites med lakrids - Spinatpandekager - Grov tærte med grøntsager
Hjemmelavet krydderost - Peach iced tea - To yndlings - Fladbrød på panden - Marengslagkager
ÆggerederPandekager med rugflager - Æg med serrano skinke - Boller med et twist af Sydney - Grillet aubergine
En lille reminder om hvad der har været på bloggen i juli måned :)

Læs mere »
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...